Hop til hovedindholdet

STUforeningen Consentio logo

Kompetencepapiret - fra praksis til politik


Dato og tid

Torsdag d. 9. maj 2019 kl. 09:30 til 15:30

Tilmeldingsfrist

Mandag d. 6. maj 2019 kl. 12:00

Sted

Hotel Park, Viaduktvej 28,, 5500 Middelfart
 Hotel Park
Viaduktvej 28,
5500 Middelfart


Kompetencepapiret - fra praksis til politik


Arrangementsbeskrivelse

Kompetencepapiret - fra praksis til politik

Kompetencepapiret er lige nu højaktuelt. Der arbejdes blandt alle udbydere på at beskrive de unge, der færdiggør deres STU i skabelonen for kompetencepapir fra ministeriet. Der dannes erfaringer og er mange spørgsmål som er ubesvaret i forhold til skabelonens opbygning og formuleringer. 

Vil vi gerne sikre, at erfaringerne fra STUforeningen Consentios medlemmer omkring udfyldelsen af kompetencepapiret kan give indspark til ministeriet, og det er vores håb, at vi dermed yderlige kan sikre den rette dokumentation for det den unge har lært på sin STU og dermed støtte den unge i overgangen til livet efter sin ungdomsuddannelse. 

Dagen henvender sig primært til STU-medarbejdere (vejledere, lærere og pædagogisk personale) der til daglig arbejder med at dokumentere og samtidig har god 
feedback og konstruktive forandringsforslag til kompetencepapiret. Vi bringer dette videre til UVM, så måske bliver netop dit input skrevet ind i et kommende kompetencepapir. 

Vi har til dagen inviteret Preben Siersbæk til at komme med et indledende indspark, samt kommunikationsrådgiver Marianne Bolvig der vil styre workshopdelen på dagen. 

Vi håber på en dag hvor du både kan give dine erfaringer videre, men også selv blive klogere på god kommunikation/dokumentation og få gode input fra andre deltagere.


Program

9.30 -  10.00                             Registrering og kaffe 

10.00 - 10.10                            Velkomst v/ Casper Jensen,   
                                                Bestyrelsesmedlem i STUforeningen C og 
                                                STU og Erhvervschef i Glad

10.10-11.00                              Indspark og debat ved Preben Siersbæk 

11.00-12.15                              Workshop om kompetencepapiret styret af
                                                Marianne Bolvig. Dette indledes med et
                                                indspark om hvad god kommunikation/  
                                                dokumentation er. 

12.15-13.00                              Frokost 

13.00-14.30                              Workshop fortsat

14.30-15.00                              Kage og kaffe

15.00-15.30.                             Opsamling på workshop og afrunding
                                                v. Mie Helslev, Bestyrelsesmedlem i 
                                                STUforeningen C og leder af STU, Sputnik

Lidt om oplægsholderne: 

Preben Siersbæk: 


Preben Siersbæk har i to perioder af 7 år været Undervisningsministeriets ankermand, når det gjaldt indsigt i de svage elevgruppers vilkår. Han har dels været tilknyttet specialundervisningskontoret i ministeriets folkeskoleafdeling og dels vejledningskontoret i afdelingen for erhvervsfaglige uddannelser, hvor han har været dybt engageret i arbejdet med unge med særlige behov. Måske allervigtigst var Preben dybt involveret i alt det lovforberedende arbejde omkring ”STU-loven”. Senest har han været ekstern konsulent på Lev ́s rapport om de første 10 år med STU ́en. 

Marianne Bolvig:

Marianne Bolvig er uddannet cand.mag. i moderne kulturformidling og faglig formidling og er en erfaren underviser og rådgiver inden for offentligt sprog og kommunikation. Flere end 1000 offentlige skribenter har deltaget på hendes kurser om at skrive bedre nu.

Hun har været kommunikationschef i det offentlige i mange år. Gennem hendes kommunale karriere har hun været optaget af at skabe klar formidling både for borgere og politikere. Siden 2012 har hun undervist i, hvordan man skriver gode borgerbreve, afgørelser og politiske dagsordener.

I 2015 modtog hun Kommunikation og Sprogs Fagpris for projektet Bedre Afgørelser i Egedal Kommune. Det fik hun, fordi projektet viser, hvordan man med god kommunikation kan skabe målbar værdi for både afsender og modtager.

 
 

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >